Hej Anne R Sørensen. Per Nilen her!

Tak for dit eftertænksomme digt om inflationen. Det forekommer mig at være både morsomt og ikke mindst nærværende. Der er en god leg med sproget og gode formuleringer. Inflationen der er installeret sammen med gassen. At tænde for vandene! Lyder som en hel syndflod. Holde øje med udviklingen så den ikke bliver for indviklet. Udvikling og indvikling er to sider af sammen sag, hvilket vist ikke er helt forkert. Der er meget indhold i dine ni linjer. Lige til at hænge op i køkkenet! Held og lykke med besparelsen.

Med alle hilsner. Skriv endelig

Per Nilen.

Hej Daniel Stege Lindsjø! Per Nilen her!

Fint digt du har skrevet til violinens fire strenge! Man kan virkelig fornemme at du ikke bare har lyttet til violinen, men også prøvet den i praksis. Strenge og positur de har alle en dur. Den var go! Jeg spiller selv instrumentet. Forskellen på en skøn tone og rene kattejammer er hårfin. Man kan ændre i toneklangen ved bare at rette sig op en smule. Stryge violinen i takt med hjertet ! Godt udtryk for hvordan man kan have det når man har fingeleret et par timer. Man kan virkelig være højt oppe. I øvrigt: Forleden hørte jeg på radioen en optagelse med Fritz Kreislers " Liebeslied" ,vistnok ---På en gammel forslidt otteoghalvfjerds `er fra 1932(!) Spillet af Kreisler selv. Selv gennem sus og skrat og årtier var det virkelig en musikalsk oplevelse ,at høre den optagelse. Tiden havde ikke gjort nogen skår i glæden.

Med alle musikalske hilsner.


Per Nilen.

Hej Snowlion. Per Nilen her!
Et par kommentarer i anledning af sangeren Elisabeths overgang til en højere tilstand. Sangere af hendes kaliber kan jo som bekendt ikke dø. Det illustrerer du jo meget fint ved at påpege, at Verden ikke kan bære hendes kiste med værdighed. Unægteligt et rammende udtryk for hendes format. At nævne hende i forbindelse med Putin og Mee-Too virker næsten som blasfemi af tredje grad. Og i forbindelse med påpegning af bræk og opkast føler jeg det skæmmer din digtafslutning betragteligt.
Det er slut med at fare jorden rundt uden aviser. De venetianske øreringe er lagt i skuffen. Den ukendte overgearede Voxpop teenager fra Grønjordskollegiets værtshus på Amager er stævnet ud----Selv ved første blik var hun ikke helt almindelig.

Med alle hilsner.

Per Nilen.

Hej Pia Hansen. Per Nilen her!
Jeg har gransket i din novelle" Duellen" og har naturligvis et par kommentarer. I begyndelsen var jeg lidt skeptisk på dine velekviperede hovedpersoners vegne. Men jeg blev efterhånden facineret af den rigdom på sigende detaljer som du omgiver Sir John og niddingen Niku med. Skrivebordet af orataktræ (!) Rapsolien i lampen. Datoen og årstal i almanakken , der jo præciserer tid og sted. Ikke mindst pennen af drontefjer er ganske godt fundet på. Den besynderlige fugl eksisterede jo endnu på denne tid. Også skildringen af de to duellanters beklædning og våbenudrustning er facinerende udførlig. Natsærk af silke og med rødvinsplet. Djævleklædning med glasperletænder. Også dine dialoger er korte og præcise og sigende. På trods af alle overnaturlige fænomener ender man faktisk med at blive suget ind i historien. Man ender ligefrem med at tro på den, og højere kan man vel ikke nå.

Med alle hilsner.

Per Nilen.

Hej David Hansen. Per Nilen her!
Tak for din historie om Knallert-Kurt, som jeg jo har et par kommentarer til. Ved den første gennemlæsning havde jeg lidt fornemmelsen, at læse en pamflet fra en af tidligere tiders afholdsbevægelser. Skildringen af Knallert-Kurt er jo uden formildende omstændigheder. Han er en person der i den grad har sammensvoret sig med øl og tobaksdjævelen ,at der knap er en tiltalende menneskelig egenskab tilbage. Alt har bundfældet sig i øl og smøger i en grad så den arme mand næsten nærmer sig abestadiet. Men ved nærmere gennemlæsning slog det mig, at skildringen var overraskende detaljeret. Curts påklædning, udsende ,vaner er der jo gjort omhyggeligt og omstændeligt rede for. Man føler faktisk at kende personen temmelig godt, som læsningen skrider frem. Du ved faktisk noget om det miljø du skildrer. Udtrykket at man kan erhverve sig en Carlsberg med sidevogn var nyt for mig! At man kan have skægstubbe der minder om bræk er jo nok en visuel -lige-på-og-hårdt. At speede døden op med en Cecil kræver vist også en del kendskab til bodegaens taleverden. At du som afslutning lader din hovedperson stige fra socialklasse fem til et, i et nu, var unægtelig en overraskende vending i historien, men den virker rent kunstnerisk. Den i forvejen bitre historie får en yderligere bitter eftersmag. Millionerne kom en postgang for sent. Kurt står ikke til at redde.

Med alle hilsner.

Per Nilen

Hej Bjørn Langkilde! Per Nilen her!

Jeg har læst dine betragtninger over lykkebegrebets lunefulde natur, og har et par kommentarer. Du har jo fint blik for den kendsgerning at lykkebegrebet er en tilstand. Ofte forbundet med naturoplevelser som solopgange, bisummen , blomsterduft-----De utallige små positive ting der gør livet værd at leve når de danner en helhed. Som du også udtrykker det så er lykken forbundet med en kort oplevelse. Den foregår i nuet. Man kan jo ikke gå og være lykkelig hele tiden, for så ender det hele i kedsomhed eller sindssyge. Nå ja! Så afviser du pengenes betydning for lykkefølelsen. Lykken kan jo som bekendt ikke købes. Men en rimelig formue giver jo dog, om ikke lykke, så nogle udvidede rammer for at blive det. Det er bedre at være rask og rig end syg og fattig. Giver penge ikke lykke så giver de dog udvidede valgmuligheder. Det er svært at være lykkelig når man modtager rykker nr tre for den husleje der forfaldt i sidste måned. Det er også svært at føle lykke når man er sulten konstant. Sådan kan man jo blive ved. Men gode reflektioner. Tankevækkende betragtninger.

Med alle hilsner.

Per Nilen

Hej Holger Fick! Per Nilen her! Har lige læst din beretning om besøget hos Svigermor, og synes faktisk det er en rigtig god historie.
Selv om Storm P engang skrev ,at kritikken er kunstens svigermor, så kan jo også svigermødre have deres gode dage. Din historie er fint underspillet. Replikkerne er korte og præcise. Man er fra de første sætninger ikke i tvivl hvor Jørgen, Agnete, Victoria, Åse , befinder sig i forhold til hinanden. Din brug af skyggesymbolikken som en slags metafor for det usagte er ganske fint fundet på, og bærer jo på en vis måde hele historien. At Jørgen holdt umådeligt meget af sin svigermor kalder jo også på noget af et skævt grin. Overskriften" Hos Svigermor" lægger jo i høj grad op til det modsatte.

Fin kortprosa.

Med alle hilsner.

Per Nilen.

Hej Niels Engdal ! Per Nilen her!
Jeg har læst din kortnovelle om en skoledrengs anstrengte forhold til sin matematiklærer. Det må jo siges at være et relevant emne. Mange store forfattere har beskrevet hvordan ondskabsfulde matematikuhyrer under skoletiden mærkede dem for livet. Men det kræver altså et vist forråd af smykkende adjektiver og overraskende vendinger at mane uhyret frem, og her synes jeg du halter en smule. Så jeg vil lige for en kort bemærkning optræde som en slags skriftlig Fru Iversen over for din skrivekunst.

Aftenen var så kold og mørk og truende som en kommende matematiktime. Drengene, der lige var blevet konfirmerede, skuttede sig op ad Klubhusets sydlige gavl, hvor der med lidt god vilje var en smule læ. De stod i bølgende røg og damp og pulsede på deres billige majspiber, medens de med anstrengte kenderminer smagte på hinandens tobak. Dette var så kosmisk og fantastisk som James Bond på hemmelig mission. Der snart ville blive grundigt forkludret af den smukkeste pige i klassen. Thomas bankede sin pibe fri for tobak med en vis opmuntrende indædthed. Har du hørt det ? Fru Iversen er ikke bare blevet syg af kræft. Jeg havde nær sagt at det er endnu bedre! Hun er rent faktisk død af den sygdom.

Med alle hilsner.

Per Nilen.

Hej N.K Frederiksen, alias Ormstunge. Per Nilen her!

Jeg vil påbegynde min kommentar med de vise ord: Erfaren mand er god at gæste! Det er jo den stemning dit digt ligesom er gjort af. Der er noget solidt, ærligt og uigenkaldeligt i dine ord og sætninger. Her er der et eller andet med alderen og erfaringen når den er mest ærlig. Der er en udpræget bevægelse i dit digt. Som der jo må være det når man har at gøre med en midaldrende mand der har flyttet sig en en del ved skiftevis at skubbe, åbne, vurdere og overse---Jeg hæftede mg ved at der intetsteds stod " jeg fortryder" , men derimod " jeg hviler".

Med alle pensionisthilsner.

Per Nilen.

Hej Mads Hansen. Per Nilen her! Har læst dit digt " Natten", og fandt positive vibrationer i det. Du jonglerer fint med kærlighedsbegrebet! De forskellige aspekter i form af hav, Måne og denne særlige skibet-skal-sejle-i nat-stemning virker faktisk meget ægte følt. På en eller anden måde kom jeg til at tænke på Johan Herman Wessel( poet fra midt i det syttende århundrede) Uden sammenligning i øvrigt! Han var jo før modernismen.
Men han skrev følgende vise ord.

At kildevand er godt til mad.
Og kærlighed er ikke had.
Det er hvad jeg for tiden ved,
om kildevand og kærlighed.

Med alle kærlige hilsner.

Per Nilen.

Hej Niels Højager Jessen. Per Nilen her.

Hvis bare verden var så enkel! Hvis man bare kunne nedskyde alle de gamle hønisser; så ville alt være godt og lammet kunne lægge sig fredeligt ved siden af løven. Nå ja! Jeg burde egentlig have forbigået de lidt floskelagtige fire linjer, som du ofrer på et så alvorligt problem. Kloge mænd og kvinder har skrevet hele biblioteker fulde om krigens årsager og virkninger, uden nogensinde at nå til klarhed. Man kan godt formulere sig kort og klart om et emne, men det forudsætter jo man kender lidt til det emne man udtaler sig om.

Med indigneret hilsen.

Per Nilen.

Hej Stenfisker! Per Nilen her!
Jeg har læst din novelle om den lidt for vagtsomme hund ,Ricko, og jeg må sige jeg følte mig godt underholdt, og blev en oplevelse rigere. Som en elementært god fortæller har du skrevet en både god og vedkommende historie om det evigt uopslidelige emne, der hedder menneskets forhold til sit ældste husdyr. Hvornår går manden/ kvinden tur med hunden og hvornår er det sig omvendt forholdt. Giver man en hund frie tøjler bliver den det den er: Et dyr der som alle andre dyr er blottet for kulturelle hæmninger. Der findes dokumentrede tilfælde hvor en sød skødehund endte med at æde sin ejer, fordi han ikke satte grænser for den. Jeg har fornærmet familiemedlemmer blodigt ved at påpege at deres elskede hund jo bare var en hund. Og altså ikke skabt i Guds billede ,som jeg endnu mere fornærmende og ironisk påpegede. At du så gør historien endnu mere vedkommende ved at lade den udfolde sig i en karre på Vesterbro, hvor den tvivlsomme hund er omgivet af lige så tvivlsomme mennesker ,gør jo ikke historien ringere. Du er god til at skildre personer i et NU. Han gik på Cafe Valby og røg smøger og drak bajere og tævede en bølle i ny og næ ! Så ved læseren hvor den mand befinder sig ! Når hans Birthe undskylder sig over for en hund, så ved vi jo også hvor hun befinder sig, sådant rent mentalt. At dine" svenskere" er af afgjort anden etnisk oprindelse end svensk ligger jo fint mellem linjerne. Der er en del mellem linjerne her.
At så selveste Politidirektøren og en embedsmand fra Justitsministeriet bliver indblandet i en sag om en overkørt hund! Ricko er ophøjet til juridisk person! Verden står ikke til Påske. Sov godt! Fint punktum med den rammende slutreplik: I har aldrig været vågne ! Måske var det hele en ond drøm.

Med alle hilsner.

Per Nilen.

Hej Pollux! Per Nilen her! Fint digt du har bedrevet. Stjerneflot! Her er virkelig stjernehimmel for alle pengene. På en gang visuelt og følsomt opfattet! Samtidig med en tydelig respekt for både det skrevne ord og det skildrede. Du viger fint udenom alle tendenser i retning af det overlæssede, hvad man jo nemt kan forfalde til når der er tale om nogle millioner stjerner. Foruden det der er større end stjernerne. Jeg kan godt lide formuleringerne. Dagens foragt! Mørket der ulmer af liv. Hvirvlende glorier. Den spinkle skabelse. Her er både præcision og fantasi.

Med alle kosmiske hilsner.

Per Nilen.

Hej Allan Andersen. Per Nilen her! Jeg har læst din novelle om Albert og hans afdøde farmor, og kan slet ikke finde lovord nok. Historien om drengen der vil have sin afdøde Farmor til at fremstå lidt smukkere i døden er på en gang så levende og så rig på detaljer at den fremstår helt filmisk. Man har virkelig fornemmelsen at det du skildrer er selvoplevet. Din skildring af dødsstivhedens modbydelighed er lige så skræmmende beskrevet som drengens baksen med liget opad trappen er varm, rørende og levende. Dialogerne med avismand og hjemmehjælper leder tankerne hen på absurd teater. Selv i døden kan der skjule sig humor. At drengens projekt-Farmor-op-i sengen omsider lykkes kan man jo ikke andet end at opfatte symbolsk. Den så tydeligt højt elskede Farmor er jo ikke død! Hun er bare gået over i en anden tilstand. Højt elskede mennesker kan jo aldrig dø! Albert løber jo ikke skrigende bort ved mødet med døden. Han tager, bogstaveligt talt , livtag med den, og sejrer tilslut, om man så må sige. Det bliver næsten helt bibelsk.

Med alle hilsner.

Per Nilen.

Hej Flemming Stig Larsen! Per Nilen her!

Jeg har læst din fortælling om den fortryllede frø, og er fyldt med lovord. Det er virkelig en både velskrevet og tankevækkende historie du har bedrevet. Også selv om historien i sig selv jo ikke ligefrem er ukendt. Underfundige replikker. Subtil humor. En forbavsende troværdighed i stil og form. Man føler virkelig for personerne. Simpelthen en historie man kan læse flere gange ,uden den af den grund virker kedelig. Man kan hele tiden finde nye facetter. Det er lige før jeg ryger helt op i skyerne og bruger udtrykket, at vi her har et fint lille eksempel på " Meister Der Kleinkunst".

Med alle hilsner.

Per Nilen

Hej Annina . Per Nilen her!

Fint digt om fiskehejren. Du beskriver ganske rammende den ophøjede værdighed som den fugl kan udstråle. Stolthed. Værdighed. Tilfredshed. Harmoni. Glemt er alt om gamle hejrer. Hvad der fik mig til at studse var din opstilling af de enkelte ord og linjer i digtet. Jeg ved jo ikke om det er bevidst fra din side, men jeg så faktisk en figur af en hejre før jeg læste digtet. Lang og tynd og så tyndere og tyndere nedefter! Der kunne skrives en hel digtsamling hvor linjerne formede de enkelte dyrs omrids. Fint digt.

Med alle hilsner.

Per Nilen.

Hej Nanna Holm, Per Nilen her!
Har læst din lille fortælling om kælderen, og har et par kommentarer. Du har et godt blik, en god hukommelse, for den ganske særlige verden som små børn trisser rundt i. Hvor tingene omkring naturnødvendigt må forekomme langt større end for den voksne. Hvor det at komme ned ad en stejl trappe bliver et helt projekt i sig selv. Og hvor fantasi og virkelighed smelter sammen i et mønster der ikke er sådant at styre. Jeg blev lidt i tvivl om den røg din hovedperson indånder rent faktisk findes eller bare er en fantasiforestilling båret af lugtindtryk Måske din fortælling kan virke lidt humørforladt. Der er en udpræget højtidelighed i fortællingens tonefald ,der kan virke en smule trættende. Slutningen forekommer mig en smule flad, om man så må sige. Der mangler lidt afklaring og forløsning. Din lille lyshårede og blåøjede ( ahem) hovedperson flytter sig ikke rigtigt under turen gennem kælderen ,selv om er lagt op til det.

Med alle hilsner

Per Nilen.

Hej Christina Harritz! Per Nilen her.

Jeg faldt tilfældigt over dit digt, men rejste mig op igen uden at have taget alvorlig skade. Ikke mere skade end jeg kunne skrive en kommentar.

I min ungdomstid kæmpede jeg mod dualister og drømmere
Men foretrak alligevel dualismen fordi den var så konkret.

Jeg foretrækker fattigdom frem for rigdom ,fordi kun en fattig
kan tage sig sammen til at blive rig.

Jeg foretrækker hed elskov frem for synet af de blomstrende enge hvor den udspiller sig.

Med andre ord; Jeg fandt dit dualistiske digt både interessant og velskrevet. Der er virkelig både fantasi og livsklogskab i dine linjer.

Med alle hilsner.

Per Nilen

Hej Angelin Hu. Per Nilen her . Fin og tankevækkende kommentar til tilværelsens store spørgsmål. Husk at leve medens du gør det, som man jo også kunne formulere det. Fint med de tre forbogstaver i venstre(!) side, der staver til " liv" ---Man kan nemt overse dem!

Med alle hilsner.

Per Nilen

hej Poul Brasch. Per Nilen her!

Tak for din klumme om supermarkedets halvdårlige overflødighedshorn. Du har så ganske ret i hver en linje. Men jeg savner ærligt talt lidt humor, ironi og skarpsindig iagttagelse. Der går for meget jammerkommode i sagerne, for nu at sige det på den måde. Du stiller ikke spørgsmålet om hvad halvtreds udgaver af øl skal gøre godt for. Eller ti forskellige udgaver af deodorant. For slet ikke at tale om tredvie udgaver af brød Der mangler lidt " Svante i stormagasinet" , hvis du kan huske den landeplage.

Hej Stenfisker! Per Nilen her!
Jeg har læst din novelle over emnet" grøn strøm", og følte mig godt underholdt undervejs. Det handler jo om biler og om alle de modstridende følelser de kan vække i os. Specielt når der står en ny bil på programmet. Og når man så, iført ny bil, oven i hatten kan redde verden, så ryger følelserne jo helt ud ad tangenten. Du skriver virkelig godt. Selv om din hovedperson, elbilejer Larsen, er grundigt karikeret , så tror man faktisk på ham. Man sidder virkelig med fornemmelsen at man udmærket kunne møde ham i virkeligheden. Han er rethaverisk. Utålmodig. Opfarende. Hidsig. Den miljøvenlige elbil bringer det værste op i ham, selv om det egentlig burde forholde sig omvendt. En type som man i min grønne(!) ungdom yndede at benævne med betegnelsen ligusterfacist. Du har også et godt blik for hvad man kan kalde tvivlsom grøn management. Alene de oversmarte navne på elbilerne taler jo deres tydelige sprog : Fint med grøn omstilling, bare det ikke koster på livsstil og indtjening.
Nå ja! Jeg vil også lige fremhæve, at da jeg have læst din fortælling kunne jeg faktisk huske den dagen efter.! Hvilket ikke altid er tilfældet når jeg har læst det ene eller det andet. Der er så meget liv i din underspillede skrivekunst at det sætter sig. Der er en umiskendelig elegance i sproget, som man ikke kan undlade at tage til sig.

Med alle hilsner.

Per Nilen.

Hej Per Nordigarden. Per Nilen her!

Lige en kommentar til dit korte digt om penge fundet på mærkelige steder. Dine filosoferinger over pengenes natur er ganske godt fundet på, og jeg grinte lidt smørret over din hentydning til indefrosne dyrtidsportioner. Den var både overraskende og finurlig, som man siger. Men altså: ikke indefryste men indefrosne dyrtidsportioner. Med mindre du da har skrevet dit digt på nynorsk.

Med alle hilsner.

Per Nilen

Hej NK Frederiksen, alias Ormstunge.
Tak for historien om " Nattevagten der ændrede mit liv" Virkelig en fængende og velskreven historie som jeg slugte fra første til sidste bogstav. Der er virkelig et drive i den historie, som bare trækker en med ---Man tror virkelig på den historie selv om den umiddelbart kan virke helt usandsynlig. At du samtidig er god til at skildre personer og miljø gør jo ikke historien ringere. Og så skulle den jo tilmed være sand!

Tak for et godt gys.

Med alle hilsner.

Per Nilen

Hej Christian Enevoldsen. Per Nilen her!

Flot digt du har bedrevet! Der er stil over foretagendet på en medrivende måde. Alene det at digtet om ravnen først begynder at rime hen mod slutningen. Det giver en helt særlig intensitet ,der rent kunstnerisk virker godt. Man fornemmer virkelig at manden bevæger sig hurtigere og hurtigere både på det ydre og indre plan. Det stemmer jo fint med at du har givet støvlerne og trinene en så fremtrædende rolle. Støvler og støvletramp skaber mening og sammenhæng. Der kommer noget marcherende og militærisk over hele fremstillingen, også før man når frem til stortrommen og hovedpersonens erklæring om at føle sig som kriger. Tak for marchen. Alle ret!
Jeg studsede noget over udtrykket , at sætte ild til kaffen. Men det betyder vel et skvæt spiritus enten direkte i kaffen eller i glasset ved siden af. Støvlerne i guitar -solo er en overraskende metafor. Byen er bestået . Byen rammer. Det er unægteligt nogle overraskende vendinger, som jeg ikke helt har forstået, men absolut ikke uefne, som man siger.

God vind.

Med alle hilsner.

Per Nilen.